mandag den 5. december 2011

Airlie Beach

Nu er vi i Airlie Beach, som vi ankom til i går aftes ved 20:00-tiden. Vi tog Greyhound bussen fra Townsville, og det tog ca. 5 timer, men eftersom vi havde en buschauffør der koncentrede sig om alt muligt andet end at køre, kom vi derfor senere frem til Airlie Beach end forventet. Derfor var vi bange for at vi ikke ville nå shuttle bussen til vores hostel, da det var den sidste der kørte. Så derfor skyndte vi os rigtig meget ud af bussen, men vi nåede heldigvis vores shuttle bus. Da vi kom frem til vores hostel og skulle betale for opholdet opdager Anne, at hun har glemt sin pengekat i Greyhound bussen, og derfor var det tju hej vilde dyr tilbage til bussen igen sammen med en af de ansatte fra vores hostel i håb om at nå Greyhound bussen inden den kørte videre. Heldigvis nåede vi det, og pengekatten er nu tilbage i rette hænder med alt dens indhold ;)
Herefter blev vi indlogeret på et 4-mandsværelse sammen med 2 andre piger, som er rigtig flinke. Vi var trætte efter busturen, og da vores hostel havde reklameret med, at der ville blive vist film om aftenen, havde vi derfor glædet os til at slappe af med en god film. Men det blev selvfølgelig aflyst pga en eller anden røvsyg quiz. Derfor gik vi tidligt i seng.
I dag har vi sovet længe og været rundt og kigge i byen. Her er masser af liv og vi glæder os til at komme ud i aften, da der er rigtig mange barer og diskoteker i nærheden.
Tidligere på dagen tog vi ud til et kæmpe supermarked udenfor byen, hvor vi fik handlet ind til den store guldmedalje. Vi endte med at have 8 bæreposer fyldt med madvarer samt en kæmpe ramme med 8 flasker 1,5 liters vand. Så der var meget at bære på, da vi skulle hjem, og vi føler selv at vi har fået meget større armmuskler, da vores arme er helt smadret nu. Nu har vi i hvert fald mad til de næste 14 dage, så det er super lækkert ikke at skulle tænke på det.
Her i Airlie Beach er der mulighed for at komme på en "Nature Walk", som er på ca. 8 km igennem regnskov, bjerge og en strand med koraller. Det har vi tænkt os at gøre en af dagene, men eftersom det stadig regner ved vi ikke endnu, hvilken dag det bliver.
- A&M

Ingen kommentarer:

Send en kommentar