onsdag den 14. december 2011

Surfers Paradise

Den sidste dag i Brisbane blev brugt på solbadning ved det store poolområde, der lå ved havnen, som vi også har lagt billeder ind af i det forrige indlæg. Da vi gik hjem herfra gik vi forbi et kæmpe universitet, hvor alle åbenbart havde afsluttet deres uddannelse den dag, så de rendte allesammen rundt i sorte dragter med orange bånd og tilhørende den flade, firkantede hat, som man er vant til at se ovre fra Amerika. Om aftenen
ville vi gerne have været på en bar for backpackers lige ved siden af vores hostel i Brisbane, men da vi nåede frem var den lukket - til stor skuffelse for os begge! Derfor endte det med, at vi gik tidligt i seng, og var derfor udhvilet til at tage afsted til Surfers Paradise næste dag. Vi tog Greyhound bussen kl. 11.30, og var allerede i Surfers Paradise kl.12.45. Vi følte det var en meget kort tur, da de sidste ture, vi har kørt med bussen har været på omkring 10 til 11 timer.
Vi bor på "Surfers Paradise Backpackers Resort", som ligger lidt uden for byen. Og her skal vi være ind til lørdag. Her er super fedt, og vi bor på et 6-mands værelse med to kærestepar, som ikke laver andet end at sove hele dagen ... Her er liv og glade dage på vores hostel med pool, volleybane, bar og et kæmpe fællesareal med borde og bænke.
I går aftes havde vi meldt os til et "Big Night Out" event, som var en kæmpe pub-crawl med masser af andre backpackere her fra Surfers Paradise. Aftenen startede med barbeque her på vores hostel, som vi havde set meget frem til. Det viste sig dog, da de fik fyret op i grillen, at denne barbeque kun bestod af pølser, løg og toast. Det var lidt skuffende, men vi nød dog alligevel at få noget kød :-) haha.
Senere tog vi den med god stil med knæklys og blomsterkrans, da vi alle blev hentet af en stor partybus, som var overfyldt med unge mennesker. Pubcrawlen bestod af besøg på 4 barer og diskoteker her i området med tilhørende drinks. Det var en super fed aften, hvor vi snakkede med en masse unge mennesker fra hele verden. Nu ved vi i hvert fald, hvor vi skal gå i byen henne de næste par dage.
I dag har vi sovet længe, og ellers har vi tænkt os at tage ind til centrum, hvor der er masser at se.Her skulle også være en rigtig flot sandstrand, som ikke er en pool. Så den skal vi selvfølgelig også lige ned og se på et tidspunkt.
Ellers nyder vi bare livet her i Australien. Folk er rigtig søde og hjælpsomme, og dagene flyver afsted her i det gode vejr. Så inden vi ser os om skal vi videre til Los Angeles, hvor vi desværre har fået afvide, at der kun er 14 grader, og eftersom vi havde regnet med omkring de 20 grader får vi en kæmpe udfordring, eftersom vi kun har sommertøj med. Håber I alle har det godt her op til jul, idag er der kun 9 dage til juleaften, og vi følger intenst med på vores skrabekalendere.
- A&M

Ingen kommentarer:

Send en kommentar