mandag den 28. november 2011

Snorkling i Great Barrier Reef

I går var vi i en "Tropical Zoo" som ligger i Palm Cove ca en halv times kørsel nord for Cairns. Her så vi en masse dyr bl.a. kænguruer, koalabjørne, krokodiller, slanger osv. Vi fik lov til at kæle med kænguruerne og koalabjørnene, hvilket var super sjovt. De var rigtig søde - og det var fedt at prøve at have dem så tæt på.
Dagen i dag har stået på snorkling i Great Barrier Reef. Vi tog afsted kl. 7 imorges, hvor vi stod ombord på en stor motorbåd sammen med en masse andre mennesker. Her sejlede vi ca halvanden time, indtil vi kom ud til det flotte koralrev. Først sprang dykkerne i, og herefter os der snorklede. Det var en kæmpe oplevelse - og noget af det vildeste vi begge har prøvet! Vi svømmede rundt blandt tusindvis af fisk i alverdens flotte farver som var ikke mindre end 20 cm fra en. Heriblandt så vi mange af fiskene fra filmen Nemo. Desuden så vi små hajer, havskildpadder og masser af koraller. Ombord på skibet fik vi lækker buffet, cookies og masser af kage. Det var lækkert at få et ordentlig måltid mad, som også indebar kød. Desuden var der rigtig god stemning ombord, og personalet var super søde og havde masser af humor. Vi var hjemme igen ved 17-tiden fuldstændig udmattede efter dagens oplevelser. Vi ville gerne ha' uploadet billeder fra i dag, men der er rigtig dårlig internetforbindelse, så det må blive en anden gang. Imorgen tager vi ned til den offentlige pool nede ved strandpromenaden - hvor den står på ren afslapning.
På onsdag tager vi videre til Townsville, hvor vi skal være i 3 dage - og her har vi fri wifi, så her bliver der nok mulighed for at uploade en masse billeder.
- A&M

fredag den 25. november 2011

Cairns

Så er vi endelig ankommet til Australien efter en masse bøvl. Da vi skulle betale for vores ophold på "Sapta Petala" i Kuta, virkede deres dankortterminal ikke, så derfor måtte vi køre ind til byen for at hæve penge, hvor banken så også havde problemer med deres terminal, så derfor måtte vi finde et andet sted at hæve, og her viste det sig, at man kun kunne hæve et max beløb ad gangen, så derfor måtte vi hæve 3 gange, og derfor betale for gebyr hver gang vi hævede. Men til sidst fik vi fat i de 3.600.000 rupiah som hotellet skulle have. Herefter tog vi ud til lufthavnen, hvor vi pludselig skulle betale 150.000 rupiah som serviceafgift, selvom ingen af os rigtig kunne mærke den service, så vi følte lidt at det var penge ud af vinduet.
Vi ankom til Darwin ved 22-tiden, hvor vi skulle vente i 8 timer, hvilket var utrolig hårdt, da vi skulle holde os vågne hele natten. Men nu er vi endelig i Cairns - og hvilken start! Vi blev hentet i lufthavnen af en lille shuttle bus fra vores hotel "Calypso Backpackers"´. Her blev to andre også samlet op, og efter 5 minnutter skulle man tro, at de havde været venner i flere år. Sådan er det åbenbart hernede - folk er utrolig udadvendte, imødekommende og hjælpsomme, hvilket vi allerede har gjort meget gavn af i vores reception. De vil hjælpe os med næsten alt, og det er simpelthen så rart, fordi vi selv skal stå for planlægningen af DET HELE her i Australien.
I dag er det endelig gået op for os at det ikke blot er en 2 ugers charterferie vi er på, eftersom vi bor på et hostel nu, som er ret lejrskole agtigt, eftersom man sover 6 sammen på hvert værelse, og man deler toilet, bad, køkken, opholdsrum osv. Dette skal vi lige vænne os til efter 2 ugers luksus på Bali, hvor vi var vant til at have det hele for os selv. Vi skal bo her på Calypso Backpackers i 4 nætter, og vi har allerede planlagt hvad vi skal lave det meste af tiden. Dagen i dag har vi brugt på at indlogere os på vores nye sted, samt at se byen. Stranden ligger blot 5 minutters gang fra hvor vi bor, og her er en rigtig flot strandpromenade som ligger i forbindelse med en kæmpe park, hvor der er masser af liv og mulighed for at benytte en kæmpe stor offentlig pool.
Imorgen skal vi ud os se en zoologisk have, der ligger her i byen. Her får vi mulighed for at se koalabjørne, kænguruer, krokodiller osv. Vi skal selvfølgelig også ud og se "Great Barrier Reef", nu hvor vi er her. Så på mandag skal vi ud og snorkle og forhåbentlig se en masse af det flotte koralrev. Tirsdagen står på afslapning ved den offentlige pool i parken, og onsdag morgen skal vi være checket ud inden kl. 10. Heldigvis er personalet her rigtige søde og hjælpsomme, og har derfor tilbudt os at hjælpe med at planlægge vores tur ned langs østkysten. Det er vi meget glade for, da det godt kan virke lidt uoverskueligt at planlægge selv.
Vi er lige pt i gang med at uploade billeder fra Bali, som kommer ind på facebook, men da der ikke er fri wifi, har vi derfor måtte købe os til 3 dages internetadgang. Det er ikke den bedste internetforbindelse, så derfor tager det noget tid. Alt i alt er vores førstehåndsindtryk af Australien godt, selvom vi dog lige skal vænne os til den nye måde at bo på.
- A&M

torsdag den 24. november 2011

Elefanttrekking


Dagen i går blev brugt på at sove rusen ud efter tirsdag nat i byen. Senere på dagen gik vi op i byen, hvor vi købte lidt tøj fra de lokale boder (det er simpelthen så billigt, så man kan ikke lade være!!) Da vi kom tilbage til vores hotel var strømmen desværre gået, så vi havde ikke noget strøm fra kl. 14 til ca. 21, så derfor kunne vi ikke lave vores sædvandlige nudler til aftensmad, så derfor besluttede vi os for at spise ude.
Massagen vi var til i tirsdags var super lækker og vi faldt næsten i søvn begge to. Det var helt klart alle pengene værd!
I dag har vi været på elefanttrekking, hvor vi betalte 60 US Dollars for 3 timers transport frem og tilbage, 30 minutters ridning på elefantryg samt 3 retters mad, hvilket er super billigt! Det var super fedt at prøve at ride på en elefant, selvom man følte at man var ved at ryge af. Det er klart den fedeste oplevelse vi har haft på Bali - og vi har taget en masse gode billeder. Bagefter kørte vi ud til "Tanah Lot" templet som ligger på en klippe ud til vandet. Templet lå i utrolig flotte omgivelser, og det var tydligt at se, hvor turistet stedet var. I forbindelse med templet så vi den sorte strand, som består af sorte klippestykker - deraf navnet!
Líge pt er vi i gang med at pakke, hvilket godt kan komme til at tage lang tid, da det er som om, at rygsækken er krympet siden sidst vi pakkede.
Imorgen går turen videre til Australien, hvor vi skal flyve fra Denpasar til Darwin kl. 17.55, og i Darwin skal vi vente det meste af natten, da vi først skal med det næste fly til Cairns kl. 05.20.
Vi glæder os super meget til at komme til Australien, og tiden her på Bali har været utrolig oplevelsesrig og dagene er gået hurtigere end forventet.
Vi ligger vores billeder fra Bali ind på facebook imorgen. Glæd jer - de er super gode ;)
- A&M

mandag den 21. november 2011

Sanur

I går var det jo som sagt meningen, at vi skulle have været på elefanttrekking, men det er blevet rykket til torsdag. Det glæder vi os rigtig meget til! Det bliver en god måde at afslutte opholdet på her på Bali. Så derfor valgte vi i stedet at tage til Sanur, som er en lille by, der ligger en halv times kørsel nord for Kuta. Byen skulle være kendt for de meget afslappede omgivelser samt den flotte strand. Derfor havde vi store forventninger til dette sted, men vi blev desværre lidt skuffet, da det viste sig at byen ikke rigtig levede op til det, eftersom der ikke var noget specielt i denne by. Stranden var flot, men der var ikke så mange mennesker, og da vi endelig fandt hovedgaden var det bare som en normal gade her i Kuta, så det blev en kort fornøjelse. Men nu har vi set Sanur og fået taget en masse flotte billeder.
I dag skal vi have en massage, som hedder "Sun Shooter", som skulle være rigtig godt, når man har fået en masse sol - så den passer lige til os ;) Denne massage kan vi få inde på nabohotellet, og det er utrolig billigt, eftersom man får halvanden times massage for lidt over 100 kr - så hvordan kan man sige nej til det! :D
Herefter er planen at vi tager ud og finder et godt sted at spise, og så tager vi videre i byen senere på aftenen. Lige pt sidder vi og prøver at planlægge vores ophold i Australien. Vi har fundet en masse ting, som vi gerne vil se i de forskellige byer ned langs østkysten. Men det er lidt svært at planlægge, da vi endnu ikke ved, hvor lange strækninger man kan tage med bussen.
Det var lige et kort indlæg, men ellers nyder vi bare de sidste dage her på Bali. Vi skal jo allerede videre på fredag.
- A&M

Bali i billeder




















søndag den 20. november 2011

Weekend i Kuta

Så har vi lige fået tid til at lave endnu et indlæg..
De sidste par dage er gået med at dase ved poolen på nabohotellet, som er super lækkert. Vi har næsten haft poolen for os selv, for ingen fra hotellet benytter den, trods den fede musik og de lækre faciliteter. Dette kan helt klart også ses på vores tan, da vi begge er blevet godt brune de sidste par dage. Desværre er vi begyndt at skalle rigtig meget, men heldigvis har vi en sød dame på hotellet der kommer og smørrer os ind i aloe vera direkte fra planten eller hvad man nu siger :-)
Fredag aften brugte vi nede i det store shoppingcenter hvor vi gik en lang tur langs strandpromenaden hvor der ligger en masse barer og flotte luksushoteller. Utrolig flot udsigt hen over vandet ved solnedgang og med de mange lyskæder ved hotellerne. Vi fandt en lækker strandbar hvor vi fik nogle lækre cocktails med udsigt ud over havet.
Lørdag aften tog vi ud at spise på Hard Rock café hvor vi fik lækker, grillet laks og fajitas. Det var rigtig lækkert at få noget god mad, eftersom vi lever af nudler det meste af tiden. Vi mødte tre fyre som kom henholdsvis fra Éngland, Amerika og Rusland. Det var rigtig hyggeligt at snakke med andre turister eftersom vi allesammen er i samme båd. De lærte os nogle indonesiske ord bl.a. Tidak Mao som betyder nej, hvilket er meget nyttigt at kunne hernede, da man konstant bliver opsøgt af de lokale som tilbyder taxakørsel, massage, manicure osv. De er især glade for blonde piger, og er meget glade for at tage billeder af Anne. Dem fulgtes vi med videre i byen hvor vi endte på et diskotek der hedder "Sky Garden", som var på fire etager med hver sin musikgenre på hver etage. Det var super fedt, og der var proppet med mennesker, hvor størstedelen var turister. Her dansede vi hele natten, og sov derfor længe idag. Det meste af dagen idag er gået med byvandring hvor vi så en masse boder. Derfor er vi nu rigtig trætte i benene og slapper bare af på værelset med aftensmaden, som igen idag består af nudler ;-)
Imorgen skal vi på elefant trekking i Ubud som liggger nord for Kuta, som vi glæder os utroligt meget til. Vi skal derfor rigtig tidligt op, da vi bliver hentet af en bus her på hotellet kl. 8.00.
Vi ligger billeder ind senere, da det tager noget tid for computeren at uploade dem. Vi håber at I har det godt derhjemme, og at I ikke er ved at blive forfrosne af kulden.
A&M

torsdag den 17. november 2011

SAPTA PETALA







Så er vi ankommet til vores nye hostel, som I kan se billeder af foroven. Det er lidt ringere end det første, men her er fint nok. Og vi har endda fået lov til at låne swimming poolen samt spise morgenmad inde på nabohotellet, som er total luksus. Så det er møg lækkert ;)
Ellers har dagen i dag bestået af sightseeing i vores nye område. Vi bor nemlig tættere på centrum nu, så der er en masse nye ting at se. Derudover har vi været inde i et stort shoppingcenter som hedder "Discovery Mall". Det er kæmpe stort og her kunne man få alle mulige mærkevarer, som man ikke kan få andre steder i Kuta. Så alt i alt et lækkert storcenter - og gode indkøbsmuligheder.
Desuden ligger her en masse flotte hoteller i nærheden - det ene mere luksus end det andet trods sidegaderne, hvor det er det rene slum. Der ligger skrald overalt og bygningerne er næsten faldefærdige.
I morgen har vi planer om at benytte poolen og derefter tage ned i centeret, hvor der ligger en masse caféer og barer med udsigt til stranden. Total lækkert!
A&M

onsdag den 16. november 2011

Vores nye kæledyr ..


Som I ser på billedet er der firben på Bali. Masser af dem!!
Vi havde en episode i går aftes, hvor vi pludselig fik besøg af en af slagsen, som åbenbart var kommet igennem vores aircondition her på værelset. Vi gik straks ned til receptionen for at få dem til at fjerne det, hvorefter damen kigger på os og griner, fordi det åbenbart er et typisk problem hernede. Men lidt senere kom der dog en mand med en eller anden slags spray, som gjorde kål på dyret! ;)
Dagen i går bestod af en tur på stranden i ca. 3 timer, som resulterede i en ordentlig omgang tan - en rød en af slagsen. Derfor har vi i dag valgt at opholde os i skyggen. Vi tog på sightseeing i Denpasar, hvilket vi glædede os meget til. Men vi blev dog hurtigt skuffede, da vi i virkeligheden så hvilket slum byen egentlig var!!
Vores sightseeing bestod af et helligt tempel, hvor vi blev modtaget af en meget imødekommende mand, der gav os nederdele på og bagefter en god rundvisning i templet. Dernæst gik vi hen på et museum lige ved siden af, hvor manden fulgte med. Det viste sig dog senere hen, at denne søde behandling ikke var gratis .. Herefter tog vi hen til et stort lokalt marked, som er indendørs - også kendt som "Pasar Padung" .
I et virvar af mad, nyslagtede kyllinger, katte, tøj, masser af mennesker og underlige lugte følte vi os fuldstændig malplaceret. Det var ikke lige det vi havde forestillet os, og derfor gik vi hurtigt igen.
Det var helt klart et kulturchok, som vi vil huske. Man kunne tydeligt se, hvor fattige folk egentlig er hernede, da den ene gade er mere slum end den anden.
Sidst på dagen fandt vi endelig et stort supermarked, hvor vi fik købt en masse vand og nudler - for blot 30 kr!!! Desværre udløber vores reservation på "Willa Holiday Villa" imorgen, og da det er for dyrt at forlænge, finder vi derfor et hostel her i nærheden. Vi har allerede kigget på 2, men nu må vi se, hvilket et af dem, det bliver. Imorgen er vores planer at blive indlogeret på et nyt hostel, og om aftenen tager vi nok et kig på byens natteliv bl.a. Hard Rock Cafe som ligger lige ved siden af.
A&M

mandag den 14. november 2011

Endelig fremme!

Så er vi endelig ankommet til vores hostel på Bali efter 17 timers flyvetur som blev afbrudt af en mellemlanding i Doha på tre timer og ligeledes i Singapore hvor vi skulle vente en times tid. Vi fløj i nogle kæmpe fly herned med otte-personers rækker og tv i hvert sæde hvor der både var fri adgang til spil, film og tv-serier efter eget valg. Ingen af os fik dog sovet særlig meget da man konstant blev afbrudt af støj eller stewardesser, men tilgengæld fik vi en masse lækker mad undervejs. Vores hostel er super lækkert med store, dejlige senge, pool og en masse hyggelige lounges. Dette er ellers ret forbløffende, eftersom vi på turen herud i taxa kun så slumkvartere og derfor fik et indtryk af at Bali er meget fattigt. Da vi kom ud fra den ellers så stressende lufthavn, blev det hurtigt endnu mere forvirrende da tusind taxachauffører overfaldte os med gode tilbud. Heldigvis er folk her på vores hostel rigtig søde og hjælpsomme, så derfor overrasker Bali alligevel positivt :) Dagens sjoveste oplevelse har helt klart været i lufthavnen i Doha hvor der fandtes en moske midt i lufthavnen og vi var nærmest omringet af mænd og kvinder i burkaer.
Imorgen står den på ren afslapning ved poolen og få en god tan. Her er klokken nu 22.00 og vi er på vej i seng, da vi ikke har fået så meget søvn og er mætte af dagens oplevelser.
A&M