tirsdag den 17. januar 2012

Honduras

Så er vi kommet til Honduras. Vi tog med flyveren søndag nat fra LA, og var fremme i Honduras omkring kl. 9.30. Her ventede vi på de andre, som skulle komme kl. 13.30. I mellem tiden fandt vi lidt at spise, og pludselig stod der en mørk mand foran os med et adventuredk skilt, som jo er firmaet vi har booket turen igennem. Det viste sig så, at det var vores guide Marc, som åbenbart har ledt efter os. Men han fandt os heldigvis, og sammen ventede vi på de andre. Vi var super spændte og samtidig nervøse over at skulle møde de andre. Men de er super søde, og alle kommer allerede godt ud af det med hinanden. Vi blev hentet af en bus ved lufthavnen, som kørte os ud til Tela, som er byen vi bor i lige pt på et hotel, der hedder "Mango Hotel". Og her skal vi bo over flere omgange de næste 2 måneder, og vi har derfor købt et armbånd, der giver adgang til et finere hotel her i byen, hvor der er en lækker pool, samt fitnesscenter vi frit kan benytte. Herefter blev vi vist rundt i byen, hvor vi fik vist hvor vaskeri, supermarked, internetcafé, apotek samt det sted, vi skal spise alle vores måltider. Aftenen i går blev brugt på masser af kortspil og socialt samvær, men da vi var ret trætte allesammen, gik vi tidligt i seng.
I dag har vi haft et kort infomøde, hvorefter vi blev kørt hen til hotellet, som vi har fri adgang til pga vores armbånd. Her har vi brugt hele dagen ved poolen, og bagefter været ud og spise frokost sammen. Eftermiddagen har vi brugt på at slappe lidt af, og ellers har vi lige været ude at spise aftensmad. Vi får faktisk ret lækker mad i forhold til vores forventinger. I går fik vi hjemmelavet pizza, og i dag har vi fået lasagne. Så indtil videre tegner det godt.
Imorgen skal vi på tur til en national park, hvor vi bliver sejlet hen til parken, og herefter skal vi rundt og se en masse dyr. Vi har fået afvide, at der er mulighed for at se aber, pelikaner, slanger osv. Så det glæder vi os meget til. Ellers har vi planer om at tage i byen imorgen aften, da vi har fri torsdag morgen, og derfor kan sove længe.
Honduras er et fattigt land, hvilket er tydeligt at se på gaden. Her er rigtig meget slum, og de lever nærmerst oven i deres egen losseplads. Derfor har vi heller ikke noget signal på vores mobiler, så vi skal allesammen have købt et nyt simkort her indenfor de nærmeste par dage.
Men ellers nyder vi det, og det er rart at møde nogle nye mennesker, og ikke mindst kunne snakke dansk med dem ;-)
A&M

Ingen kommentarer:

Send en kommentar