onsdag den 16. november 2011

Vores nye kæledyr ..


Som I ser på billedet er der firben på Bali. Masser af dem!!
Vi havde en episode i går aftes, hvor vi pludselig fik besøg af en af slagsen, som åbenbart var kommet igennem vores aircondition her på værelset. Vi gik straks ned til receptionen for at få dem til at fjerne det, hvorefter damen kigger på os og griner, fordi det åbenbart er et typisk problem hernede. Men lidt senere kom der dog en mand med en eller anden slags spray, som gjorde kål på dyret! ;)
Dagen i går bestod af en tur på stranden i ca. 3 timer, som resulterede i en ordentlig omgang tan - en rød en af slagsen. Derfor har vi i dag valgt at opholde os i skyggen. Vi tog på sightseeing i Denpasar, hvilket vi glædede os meget til. Men vi blev dog hurtigt skuffede, da vi i virkeligheden så hvilket slum byen egentlig var!!
Vores sightseeing bestod af et helligt tempel, hvor vi blev modtaget af en meget imødekommende mand, der gav os nederdele på og bagefter en god rundvisning i templet. Dernæst gik vi hen på et museum lige ved siden af, hvor manden fulgte med. Det viste sig dog senere hen, at denne søde behandling ikke var gratis .. Herefter tog vi hen til et stort lokalt marked, som er indendørs - også kendt som "Pasar Padung" .
I et virvar af mad, nyslagtede kyllinger, katte, tøj, masser af mennesker og underlige lugte følte vi os fuldstændig malplaceret. Det var ikke lige det vi havde forestillet os, og derfor gik vi hurtigt igen.
Det var helt klart et kulturchok, som vi vil huske. Man kunne tydeligt se, hvor fattige folk egentlig er hernede, da den ene gade er mere slum end den anden.
Sidst på dagen fandt vi endelig et stort supermarked, hvor vi fik købt en masse vand og nudler - for blot 30 kr!!! Desværre udløber vores reservation på "Willa Holiday Villa" imorgen, og da det er for dyrt at forlænge, finder vi derfor et hostel her i nærheden. Vi har allerede kigget på 2, men nu må vi se, hvilket et af dem, det bliver. Imorgen er vores planer at blive indlogeret på et nyt hostel, og om aftenen tager vi nok et kig på byens natteliv bl.a. Hard Rock Cafe som ligger lige ved siden af.
A&M

Ingen kommentarer:

Send en kommentar